Politikerne går igen til kamp imod Hizb ut-Tahrir. Men de opererer stadig »inden for skiven«, siger ekspert

Det er urealistisk, at den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir kan forbydes ved lov. Det siger islamforsker ved Københavns Universitet Niels Valdemar Vinding, efter regeringspartierne igen vil gøre forsøget – trods det tre gange er mislykkedes. »Man kan være uenige i deres ståsted – men det er stadig inden for skiven af, hvad man må sige og mene i Danmark,« siger han. »Jeg har svært ved at se, at Rigsadvokaten nu skulle finde grundlag for at opløse foreningen.« Både i 2004, 2008 og 2015 har man fra politisk side forsøgt at forbyde organisationen. Alle gange lød det fra Rigsadvokaten, at det ville være i strid med Grundloven. Der er kommet fornyet fokus på Hizb ut-Tahrir, efter B.T. har kunnet afsløre, at medlemmet Sebastian Østerfelt er ansat som stærkstrømsingeniør i Energinet. Han er også kendt som Aqeel Abu Osama og er gået viralt på sociale medier med en video om, at studenterkørsel er haram, hvilket er et begreb for ting, der er ulovlige inden for islamisk lov. Ifølge Niels Valdemar Vinding vil sagen næppe blive lykkens gang for regeringen. »Det vil under ingen omstændigheder danne grobund for et forbud. I Danmark handler det primært om vold og andre strafbare handlinger, når vi taler om et forbud. Det er derfor, at de er gået forgæves tre gange, når de har villet have forbudt Hizb ut-Tahrir.« Samtidig påpeger forskeren, at organisationen er særlig god til at holde sig inden for skiven. De trives med kritikken Ifølge Venstres fungerende politiske ordfører Louise Elholm forsøger Hizb ut-Tahrir aktivt »at modarbejde vores demokratiske værdier«. Fra Moderaternes fungerende politiske ordfører Rosa Eriksen lyder det, at »det tjener intet godt formål at have sådan en organisation i Danmark«. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at Hizb ut-Tahrir hører hjemme i Danmark. Det svarer han i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor folketingsmedlemmer kan få oplyst en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende. Ifølge Niels Valdemar Vinding vil organisationen netop bruge de udtalelser til at tale deres sag og vise, at politikerne er hykleriske. »Hizb ut-Tahrir trives med, når politikerne mener, at man skal forbyde den slags ting. Fordi så kan de vise, hvor »skrøbeligt« demokratiet er: 'Se, hvor dårligt det fungerer. Det er et spørgsmål om, at politikerne kun vil høre på de meninger, de er enige i', lyder det fra dem,« siger han. Organisationen er nemlig »usandsynligt dygtige« til at spinne politikernes ord til, at de vil islam helt til livs, mener islamforskeren. Samtidig bevæger går de »nærmest på en knivsæk«. »De bevæger sig konstant på en balancegang mellem at provokere og i det hele taget at ytre sig kontroversielt, men uden at man gør sig selv forbudt i myndighedernes øjne.« Langt til et forbud Hizb ut-Tahrir er ulovlig i flere europæiske lande, men ikke i Danmark. Her nævner Niels Valdemar Vinding Tyskland, der gjorde foreningen forbudt ved lov i 2003. »Den tyske grundlov er anderledes formuleret. Foreninger kan forbydes, hvis de strider imod principperne om det, de kalder mellemfolkelig sameksistens. Hvis en forening for eksempel opfordrer til drab på jøder eller voldelig udslettelse af Israel, så kan det forbydes,« siger han. I marts 2019 blev imamen Monzer Abdullah, der også er affilieret med Hizb ut-Tahrir, dømt for at billige drab på jøder efter udtalelser i organisationens moské på Nørrebro. Men fordi han udtaler sig privat, danner det ikke grobund for et forbud mod foreningen, lyder det fra Niels Valdemar Vinding. Hvad skal der til for, at der ville kunne komme et forbud i Danmark? »Det skal mere end opfordringer til. Jeg tror, at det skal være gentagne gange og markante tilfælde, hvor der falder dom mod medlemmer af Hizb ut-Tahrir. Men igen så skal vi op på et niveau, hvor det er organiseret, ligesom man så, da bandegruppen Loyal to Familia blev gjort forbudt. Og der er langt fra Hizb ut-Tahrir til Loyal to Familia,« siger islamforskeren, der også tror, at foreningen blot vil rykke online, hvis et forbud skulle ske. Derudover påpeger han, at deres ytringer ikke nødvendigvis kun er en dårlig ting i et større samfundsmæssigt perspektiv: »Selvom man er lodret uenige med Hizb ut-Tahrir, er det godt at få udstillet deres radikale holdninger i det offentlige rum. Så kan vi andre demokratiske ligesindede borgere tage stilling til, hvad vi gerne vil have og værne om i samfundet – såsom studenterkørsler,« siger Niels Valdemar Vinding. https://www.berlingske.dk/politik/politikerne-gaar-igen-til-kamp-imod-hizb-ut-tahrir-men-de-opererer-stadig